Batch #9: DANK DAMP

Etiketten til DANK DAMP

Hvad gør man, hvis man ikke lige får brygget sin øl på den rigtige årstid og ikke har fancy køleaggregater til at gære ved den korrekte temperatur? Så kan man jo uanfægtet gøre forsøget og se, om ikke det bliver til øl alligevel…

I juli bryggede svigerfar og jeg en pilsner, som jo bekendt er en lagerøl, der skal gære relativt køligt, vistnok ved 12-15 grader eller sådan. Det kan bare ikke lade sig gøre i mit hjemmebrygger-setup, så jeg tænkte “fuck it” og gærede den ved et par og tyve grader, som jeg plejer at gøre ved ales. Jeg havde hørt, at øllen så bliver af den finde betegnelse “steam beer”. Hvis du ikke tror på det, så rend og hop, og se selv, hvad der står på Wikipedia!

Ved et nærmere kig på pakken med den gær, jeg brugte, står der minsandten, at den kan klare op til 22 graders gæring – perfekt! Der sparede jeg da lige 10.000 kr. til en glykolkølet gæringstank, som kunne have givet mig den perfekte gæringstemperatur. Men jeg er li’som studerende p.t., så jeg snupper de 10 varmegrader ekstra i spanden og undgår økonomisk ruin i endnu en måned. Jubi.

Forskellen er ifølge kloge hoveder, at man skulle få flere frugtige noter ud af øllen ved at gære en undergær ved “for høj” temperatur. Det er jo mit første forsøg med steam beer (nok ikke mit sidste), så da jeg ikke synes, jeg fornemmer frugt i næsen, når jeg smager øllen, giver jeg ikke op. Jeg må prøve igen en anden gang og med andre gærtyper.

Sådan ser en gennemsnitlig studerendes pengebeholdning ud

Dommen

Jeg synes selv, det er en ganske hæderlig øl, som har noget godt fra to verdener. Den har pilsner-sprødhed og -lethed, samtidig med den ikke er for let. Fin øl, hvis jeg selv skal sige det.

Detaljer om øllen

Batch#9
Brygdag11. juni 2021
Tappedag28. august 2021
Bitterhed69 IBU
Farve7,1 EBC
Alkohol5,5% vol.
Serveringstemperatur5-8 °C
Lagring og holdbarhedKnapt så humlet, så den kan godt gemmes lidt

Brygdag: Lagerøl i varmen – top eller flop?

For nogle måneder siden købte jeg nok ingredienser til tre nye bryg. Der var til at lave pilsner, THE GIMP IMP. og KONEBAJER

Først i dag bryggede jeg pilsneren, som naturligvis skal undergæres med en rigtig lagergær. Men ved indkøbet i sin tid tænkte jeg ikke på, at sådan noget lagergær gerne skal stå koldt, hvis øllen skal blive en rigtig lagerøl. Jeg ejer ikke termostatstyrede gæringsaggregater, der kan justeres til den rette temperatur med en træfsikkerhed på +/- 0,3 grader og lignende (endnu!). Ikke engang plads nok i køleskabet har jeg. Så om sommeren har jeg pænt svært ved at at gære på temperaturer meget under 17-18 grader.

Læs resten